RÅDGIVNINGSPÅBUD? RING 97 71 06 00

Arbejdsmiljø og sikkerhed

Ulykkesforebyggelse og -undersøgelse

 

”En ulykke kommer sjældent alene” – det er et kendt mundheld, og efter selve ulykken følger ofte store udgifter. Ulykker er dyre for virksomheden i direkte og indirekte omkostninger for slet ikke at tale om personen, der kommer til skade, samt dennes familie, der rammes ekstra hårdt. Få inspiration til at forebygge ulykker!

Én ulykke er én for mange – ulykker skal undgås. Ulykker kan undgås med en målrettet indsats for forebyggelse. For at det kan lykkes, er det vigtigt, at man i virksomheden tager stilling og forholder sig til arbejdsmiljøet. Der skal være en fælles holdning til, at forebyggelse er vigtig og skal prioriteres for at reducere risikoen for ulykker mest muligt.

Omdrejningspunktet for forebyggelsesarbejdet ligger naturligt i jeres arbejdsmiljøorganisation, AMO, hvor øverste ledelse bekræfter og bakker op om beslutninger.

Er der ligeledes en helt klar politik for forebyggelse af ulykker og faste procedurer for f.eks. indsamling af nærved-ulykker, arbejdsmiljøgennemgange (se sikkerhedsrundering) og risikovurdering ved nye processer, er det bedste grundlag til stede for at forebygge ulykker.

Den målrettede forebyggelse skal klart prioriteres. Alligevel sker der af og til ulykker – Arbejdstilsynets statistikker taler deres eget tydelige sprog – og så er det vigtigt at have et beredskab, der kan håndtere det at få undersøgt hændelsen og få lavet de rettelser, der kan sikre, at hændelsen ikke gentager sig (se også beredskabsplaner).

Hvad kan vi gøre for jer?

 

Vi kan give jer gode råd til arbejdet med forebyggelse – på hele processen eller på udvalgte områder efter jeres ønske. Hvad enten I ønsker træning af AMO i at identificere nærved-ulykker, træning i at analysere ulykkerne eller hjælp til en gennemgang af virksomheden med det formål at udpege risikable områder, har vi en stor palette af muligheder, I kan gøre brug af. 

Nogle af vore kunder har også valgt at holde kurser for medarbejdere, hvor der sættes fokus på holdning til sikkerhed og adfærd i virksomheden, og hvordan det spiller sammen med risikoen for ulykker. Sådanne kurser kan vi også tilbyde jeres medarbejdere.

Mulighederne er mange – RING og få en snak med vore konsulenter om, hvad der er relevant for lige netop din virksomhed.

 

Ring 97 71 06 00.