RÅDGIVNINGSPÅBUD? RING 97 71 06 00

Ergonomi på arbejdspladsen

Intelligent motion

 

Over halvdelen af de personer, der arbejder med computer, har haft smerter i skulder og nakke inden for det seneste år. Det kan man gøre noget ved. I kan få glæde af ny forskning!

Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fundet frem til, at "To til tolv minutters daglig elastiktræning giver færre smerter i nakke og skuldre!*"

 

"To minutters daglig træning med elastikker. Så lidt skal der til for at mindske smerterne i nakke, skuldre og arme - et problem, som mange kan genkende fra deres arbejde. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Pain."

Sådan kommer I i gang

Træningen kan foregå lige ved siden af dit skrivebord, enten med elastik eller med små håndvægte, der afpasses individuelt efter medarbejderens fysiske status. Man laver 4 øvelser med elastik eller med håndvægte – 1 gang dagligt.

 

I modtager en overskuelig instruktion ved vores fysioterapeut. Der aftales gerne follow-up. I får en træningsdagbog, der gør det let at huske øvelser og sværhedsgrad, og I vil kunne se, hvilke fremskridt, I gør. I skal bruge én elastik pr. person.

 

Investeringen er minimal i tid og penge. Resultatet er færre smerter, mindre sygefravær og mindre behov for behandlinger.

 

Få besøg af vores fysioterapeut, som hjælper med at sætte processen i gang og giver den nødvendige instruktion.

Er der ikke andre muligheder end elastikker?

Jo, naturligvis. Vi har masser af programmer og ideer til pausegymnastik og udstrækningsøvelser til brug for både ansatte i en produktion og kontoransatte. Har I selv ideerne, så er der måske bare brug for et lille skub til at komme ordentlig i gang. Det er i sidste ende jer selv, der skal holde projektet kørende, men vi hjælper gerne processen i gang og støtter op, hvor I mener, det er nødvendigt.

Får du lyst til at komme i gang? Så kontakt os på 97 71 06 00.

 

*Kilde: NFA: Effectiveness of small daily amounts of progressive resistance training for frequent neck/shoulder pain. Seniorforsker Lars L. Andersen, 2011.