RÅDGIVNINGSPÅBUD? RING 97 71 06 00

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er klar til at hjælpe

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest har stor erfaring i at hjælpe personer og virksomheder indenfor det psykiske arbejdsmiljø. Vi har dannet et tværfagligt team, som dækker området bredt på både den korte og lange bane. Vi står til rådighed i alle spørgsmål vedr. det psykiske arbejdsmiljø og vi er klar til at hjælpe.

 

Teamet, som består af psykologer og en psykotraumatolog, er klar til at hjælpe netop jeres virksomhed med de udfordringer, som I står overfor i hverdagen inden for det psykiske arbejdsmiljø. Vi kan med kort varsel rykke ud for at afklare, afhjælpe og gennemføre samtaler med virksomhedens involverede medarbejdere - naturligvis i en afslappet, respektfuld og behagelig atmosfære. En medarbejder, der pludselig bukker under for stress - en gruppe medarbejdere, hvor en konflikt pludselig tager fart og bliver meget ubehagelig - kollegaer der er voldsomt påvirkede og kede af det efter en alvorlig hændelse i virksomheden. Dette er eksempler fra hverdagen, hvor det er godt, at hjælpen er inden for rækkevide.

 

Med psykisk arbejdsmiljø som tema kan du have et ønske om at få fokus på trivsel i din virksomhed. Du overvejer måske et foredrag med en psykolog om krisehåndtering, stress eller social kapital. Du ønsker måske at klæde dine kollegaer bedre på til at møde kunder eller vrede borgere. Du vil have hjælp til udarbejdelse af en handlingsorienteret psykisk beredskabsplan. Mulighederne er rigtig mange, når vi taler om psykisk arbejdsmiljø.