RÅDGIVNINGSPÅBUD? RING 97 71 06 00

Psykisk arbejdsmiljø

AKUT HJÆLP - Krisesamtaler og debriefing

 

Efter en voldsom oplevelse, f.eks. som vidne til en alvorlig arbejdsulykke, færdselsuheld eller en kollega, der pludselig falder om med hjertestop, oplever mange, at "være revet helt ud af den". Tankemylder, frustration, forvirring følger med og flere oplever at være kede af det i kortere eller længere tid.

 

Ofte er det omgivelserne, der reagerer på, at vi opleves anderledes, end vi plejer. Det kan være meget svært selv at erkende, at noget er galt. "Vi synes, han er blevet meget mere nærtagende", "han skælder mere ud nu", "vi har en medarbejder, der er 'gået ned', og som vi gerne vil hjælpe". Dette er eksempler på udsagn fra en tilfældig virksomhed, og kan være tegn på psykisk overbelastning af en nær kollega.

 

Er man psykisk overbelastet, kan det for nogle være svært at bede om hjælp. Nogle anser det som et tegn på, at man ikke magter den opgave, som man er sat til at bestride. Al erfaring viser dog, at det er en rigtig god investering at få hjælp til at kunne overskue udfordringerne igen efter den voldsomme oplevelse.

 

En krisesamtale med en psykotraumatolog eller en psykolog kan hjælpe dig eller din kollega til at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør og skabe sammenhæng i de indre billeder og tankemylderet. Samtalerne skaber klarhed over dine reaktionsmønstre, og giver dig muligheden for, at kunne håndtere og forstå disse, så du kan komme videre i tilværelsen.  

 

En defusing eller debriefing i en gruppe, hvor den traumatiske hændelse har været en fælles oplevelse på fx arbejdspladsen, kan ligeledes blive gennemført med professionel hjælp fra vores tværfaglige team. Det giver jer en fælles betydning og forklaring for egne og andres reaktioner i gruppen, og hjælper med at få oplevelsen "ud af kroppen" igen. Det "psykiske fællesskab", som man oplever ved en bearbejdning sammen med andre mennesker, kan give en større indsigt i den fælles forståelsesramme. En god debriefing kan være med til at skabe "orden i kaos", som ofte præger tiden efter oplevelsen.

 

Vores tværfaglige team bestående af en psykotraumatolog og psykologer, kan stille op med meget kort varsel.

 

Vil du vide mere om mulighederne, og ønsker du et tilbud på en mere fast aftale, eller vil du høre lidt mere om, hvordan konsulenterne arbejder?

 

Så kontakt os på 97 71 06 00 og få en snak med vores tværfaglige team.