Årlig arbejdsmiljødrøftelse
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er en unik lejlighed til at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen. Arbejdsmiljøorganisationen, AMO, ledelse og medarbejdere skal forholde sig til, hvad der skal være fokus på i arbejdsmiljøet det kommende år.
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er blevet til for at sætte yderligere fokus på arbejdsmiljøet i flere virksomheder og ikke mindst for at få skabt en mulighed for dialog om arbejdsmiljøet.
Vi vil naturligvis gerne hjælpe jer med at gennemføre drøftelsen. Vi har den faglige viden om arbejdsmiljøforhold og kan rådgive i forhold til det og vejlede jer gennem processen med at få afholdt drøftelsen.